Hypnose som støtte under udtrapning af psykofarmaka i Roskilde

Udtrapning handler om mere end dosis

Overvejer du at trappe ned eller ud af antidepressiv medicin, antipsykotisk medicin, benzodiazepiner eller anden psykofarmaka?

Så kan du have brug for mere end en plan for dosisændringer.

Nogle oplever uro, søvnproblemer, angst, følelsesmæssige udsving eller andre fysiske og psykiske reaktioner under en udtrapning. Andre oplever, at følelser, tanker og reaktionsmønstre bliver tydeligere igen. Det kan være svært at afgøre, om en reaktion skyldes abstinenser, den aktuelle livssituation eller en tilbagevenden af tidligere problemer. Hos VesterHypnose kan du få hypnotisk og mental støtte til denne del af processen. Jeg ændrer ikke din medicin og udarbejder ikke doseringsplaner. Mit arbejde handler om at hjælpe dig med ro, mestring, selvkontakt og følelsesmæssig støtte, mens du gennemfører den udtrapning, du selv har valgt.

Først den vigtige afgrænsning

VesterHypnose tilbyder ikke medicinsk behandling.

Jeg rådgiver derfor ikke om:

  • hvilket præparat du skal tage eller stoppe med
  • hvor hurtigt din dosis skal reduceres
  • hvordan tabletter, kapsler eller flydende medicin skal doseres
  • hvorvidt bestemte symptomer med sikkerhed er abstinenser eller tilbagefald
  • ændringer i en ordination eller recept

Det betyder ikke, at den psykologiske del af udtrapningen er uvigtig. Tværtimod beskriver både forskere og mennesker med udtrapningserfaring, at følelsesmæssig støtte, forståelse og adgang til hjælpsomme mestringsstrategier kan være afgørende. Den person, der hjælper dig med den farmakologiske del, skal have konkret viden om udtrapning af netop dit præparat. En faglig titel er ikke i sig selv garanti for denne særlige kompetence. Hvis din sædvanlige læge ikke har den nødvendige erfaring eller ikke tager dine reaktioner alvorligt, kan du søge en anden udtrapningskyndig fagperson. Hvis der er brug for recepter eller særlige lægemiddelformer, skal den ordinerende side naturligvis inddrages.

Hvad ved vi om udtrapning?

Psykofarmaka er en bred betegnelse for flere forskellige lægemiddelgrupper. Der findes derfor ikke én udtrapningsmetode, som passer til alle præparater og alle mennesker.

Det faglige udgangspunkt er:

  • Psykofarmaka skal som hovedregel ikke stoppes brat.
  • Udtrapning bør være gradvis og individuelt tilpasset.
  • Reaktionerne undervejs skal have indflydelse på tempoet.
  • Abstinenssymptomer kan både være fysiske og psykiske.
  • Abstinenser kan i nogle tilfælde blive forvekslet med tilbagefald.
  • Ved antidepressiva kan mindre reduktioner blive nødvendige ved de lavere doser.
  • Støtte fra andre mennesker kan være vigtig under hele processen.

Sundhedsstyrelsen skriver, at psykofarmaka efter mere end meget kort tids brug som regel skal trappes gradvist ned. Styrelsen fastslår også, at en læge fortsat skal tilbyde hjælp til udtrapning og psykosocial støtte, hvis en patient fastholder ønsket om at stoppe imod lægens anbefaling.

Internationale retningslinjer fra NICE understreger, at tempoet skal aftales med den person, der tager medicinen, og tilpasses reaktionerne efter hvert trin. Ved antidepressiva kan reduktionerne blive mindre, efterhånden som dosis bliver lavere.

Denne side er ikke en udtrapningsvejledning. Den konkrete fremgangsmåde afhænger blandt andet af præparat, dosis, behandlingsvarighed, tidligere udtrapningsforsøg og dine reaktioner undervejs.

Når abstinenser bliver forvekslet med tilbagefald

Mit arbejde som hypnotisør er inspireret af Mark Cunninghams tilgang: identitetsbaseret hypnose, der arbejder med dybe transformationer gennem kontakt med det Abstinenssymptomer kan ligne angst, depression eller andre problemer, som medicinen oprindeligt blev ordineret imod. Men det er ikke nødvendigvis det samme.

Tidspunktet kan give et fingerpeg. Abstinenser opstår ofte i forbindelse med en dosisreduktion, et medicinskift eller en glemt dosis. Nogle oplever også uvante fysiske eller psykiske symptomer, som de ikke havde før medicinen.

Det er ikke altid muligt at skelne sikkert mellem abstinenser, tidligere problematikker og reaktioner på aktuelle belastninger. Derfor er det vigtigt at registrere ændringer, symptomer og tidspunktet for dem – og at undgå forhastede konklusioner.

Hvad mener jeg med hypnose?

Hos VesterHypnose arbejder jeg ud fra Mark Cunninghams praktiske forståelse af hypnose. Hans korte formulering er “acceptable selective focus”. Den fulde arbejdsdefinition er:

En midlertidig suspension af den kritiske vurdering og etableringen af et accepteret, selektivt fokus.

På almindeligt dansk betyder det, at din opmærksomhed samles om den oplevelse, det mål og de forslag, vi arbejder med. Den sædvanlige indre bedømmelse – “Er det rigtigt?”, “Kan jeg?”, “Er det mig?” – træder midlertidigt i baggrunden. I stedet får du mulighed for at opleve, undersøge og mentalt afprøve noget uden at analysere hvert enkelt skridt undervejs.

Du kan fortsat være vågen og bevidst om det, der foregår omkring dig. Det afgørende er ikke søvn, fysisk afslapning eller en bestemt “dybde”, men hvad din opmærksomhed er optaget af, og hvordan du forholder dig til den foreslåede oplevelse. Jeg bruger ordet accepteret om en ramme, som vi på forhånd har aftalt, og som stemmer overens med dit mål. Hypnose er en påvirkningsproces, og derfor er tillid, tydelige grænser og professionel etik afgørende. Jeg arbejder ikke med mål, som du ikke selv har valgt.

Forskellen mellem hypnose og trance

I Cunninghams model er hypnose og trance ikke helt det samme.

Hypnose er den kommunikation, de forslag og de processer, vi anvender.

Trance er den intense involvering eller fascination, som processerne kan fremkalde. I trance kan forestillinger og indre oplevelser føles mere umiddelbare, fordi den løbende kritiske sammenligning fylder mindre.

Trance er ikke automatisk positiv eller negativ. Mennesker kan også blive stærkt optaget af bekymringer, frygt, selvkritik eller fastlåste forestillinger. I et professionelt hypnoseforløb bruger vi det selektive fokus målrettet til at undersøge og indøve mere hjælpsomme reaktioner.

Hvad kan hypnose bidrage med under en udtrapning?

Udtrapning af psykofarmaka kan påvirke både krop, følelser, tanker og søvn. Hypnose ændrer ikke medicinens farmakologiske virkning og bestemmer ikke, hvordan dosis skal reduceres.

Det hypnotiske arbejde retter sig mod din oplevelse og dine reaktioner under processen.

Når den sædvanlige kritiske vurdering træder midlertidigt i baggrunden, kan vi arbejde med at:

  • samle opmærksomheden om ro og handlemuligheder frem for frygt
  • øve ønskede reaktioner gennem forestilling og mental repetition
  • etablere ankre til ro, fokus eller følelsesmæssig stabilitet
  • arbejde med forventningsangst og bekymring for reaktionerne undervejs
  • øve selvhypnose, som du kan anvende mellem sessionerne
  • styrke kontakten til egne værdier, ressourcer og mål
  • undersøge gamle identitetsfortællinger og forestille dig nye måder at handle på
  • forberede dig mentalt på vanskelige situationer
  • arbejde med de følelsesmæssige mønstre, som du selv forbinder med medicinbrugen

Dette er mulige arbejdsområder – ikke løfter om bestemte resultater.

Der findes forskning, som viser, at hypnose kan hjælpe nogle mennesker med blandt andet angst, mens forskningen i søvn viser lovende, men blandede resultater. Der findes ikke tilstrækkelig direkte forskning til at konkludere, at hypnose behandler psykofarmakaabstinenser eller gør en udtrapning medicinsk sikker. Jeg tilbyder derfor hypnose som støtte til mennesket under udtrapningen – ikke som erstatning for den farmakologiske del.

Du mødes som menneske – ikke som diagnose

Vi begynder med en gratis og uforpligtende samtale. Her taler vi blandt andet om:

  • hvad du ønsker støtte til
  • hvor du befinder dig i processen
  • hvilke reaktioner eller situationer der er vanskeligst for dig
  • hvilken støtte du allerede har omkring dig
  • dine erfaringer med hypnose og selvhypnose
  • om mit tilbud passer til dit behov og ligger inden for mit faglige område

Jeg vurderer ikke, om du skal begynde, fortsætte eller afslutte en medicinsk behandling. Beslutningen om medicin er din, mens ændringer, der kræver ordination eller særlig farmakologisk viden, skal håndteres af en person med de relevante kompetencer.

Hvis vi vælger at arbejde sammen, tilrettelægges et individuelt forløb. Jeg arbejder som udgangspunkt med samlede forløb og ikke med enkeltstående sessioner, fordi færdighederne skal indlæres, afprøves og tilpasses over tid.

Et typisk forløb hos VesterHypnose

Forløbet kan indeholde:

  1. Afklaring og mål
    Vi afgrænser, hvad du ønsker hjælp til, og hvad der ligger uden for mit arbejdsområde.
  2. Personlige støtteredskaber
    Vi udvikler hypnotiske øvelser, forestillingsbilleder, ankre og andre strategier, som passer til dig.
  3. Selvhypnose og hjemmetræning
    Du lærer teknikker, du kan anvende mellem sessionerne, så støtten ikke kun findes i konsultationen.
  4. Tilpasning undervejs
    Vi undersøger, hvad der hjælper, og justerer det hypnotiske arbejde efter dine erfaringer og behov.
  5. Forankring og fremtidig mestring
    Vi samler dine vigtigste redskaber og forbereder, hvordan du kan bruge dem efter forløbet.

Et forløb består typisk af 3–8 sessioner, afhængigt af dit behov og den proces, vi aftaler.

Sessionerne foregår hos VesterHypnose på Østergade 66, st. th., 4000 Roskilde.

Hvad hvis jeg ikke oplever at blive hjulpet af min læge?

Nogle mennesker oplever, at deres abstinenssymptomer bliver undervurderet eller fortolket som tilbagefald. Andre møder en læge, som gerne vil hjælpe, men som ikke har tilstrækkelig specialviden om udtrapning.

Peter C. Gøtzsche kritiserer i Critical Psychiatry Textbook den manglende uddannelse i udtrapning blandt læger og psykiatere. Han fremhæver, at støttepersonen under en udtrapning ikke nødvendigvis er en læge, og at psykologisk støtte, pårørende og mennesker med egen udtrapningserfaring kan spille en væsentlig rolle.

Psykolog og ph.d. i psykiatri Anders Sørensen har tilsvarende beskrevet udtrapning som både en biologisk og psykologisk proces. Hans forskning i antidepressiva viser, at sammenhængen mellem dosis og påvirkningen af serotonintransporteren er hyperbolsk. Det er en del af forklaringen på, at selv små dosisændringer ved lave doser kan få relativt stor betydning.

Du behøver derfor ikke gøre enhver læge til den eneste autoritet over hele din proces. Men det er vigtigt at skelne mellem:

  • den farmakologiske og receptmæssige del
  • den følelsesmæssige og psykologiske støtte
  • din egen beslutning, erfaring og ret til at blive hørt

Jeg samarbejder gerne med en læge, psykiater eller anden relevant fagperson, hvis du ønsker det, og hvis samarbejdet opleves hjælpsomt for dig.

Mit faglige og metodiske grundlag

Min praktiske metode bygger især på Mark Cunninghams arbejde med selektivt fokus, trance, suggestion, identitet, mental repetition og andre end bevidste processer.

Cunningham bruger begreber som det bevidste sind, det ubevidste sind og den kritiske faktor som en praktisk model for at forstå oplevelse og forandring. Det er en arbejdsmodel – ikke en påstand om, at sindet anatomisk består af adskilte dele, som kan ses i hjernen.

Modellen hjælper os med at skelne mellem:

  • den bevidste analyse og problemløsning
  • automatiske følelser, vaner og reaktioner
  • den kritiske vurdering af nye forslag
  • muligheden for at afprøve andre oplevelser og handlemåder

Min metode er også inspireret af Assen Alladins arbejde med kognitiv hypnose, selvhypnose og hypnotisk ego-strengthening.

Jeg skelner mellem tre former for fagligt grundlag:

  1. Udtrapningsforskning og retningslinjer, som beskriver psykofarmaka, abstinenser og principper for gradvis udtrapning.
  2. Hypnoseforskning, som undersøger hypnose ved blandt andet angst, søvn og andre afgrænsede problemstillinger.
  3. Min praktiske hypnosemodel, som bygger på min uddannelse, kliniske erfaring og Cunninghams undervisning.

Ingen af disse områder kan alene dokumentere, at hypnose behandler abstinenser. Tilsammen giver de et grundlag for at tilbyde en tydeligt afgrænset hypnotisk og menneskelig støtte under processen.

Viden om udtrapning

Kritiske og psykologiske perspektiver

Forskning i hypnose

Erfaringsbaserede ressourcer

Nogle mennesker finder vigtig praktisk støtte i brugerbaserede fællesskaber. Surviving Antidepressants indeholder mange personlige erfaringer og diskussioner om udtrapning.

Det er en erfaringsbaseret platform og ikke en offentlig sundhedsmyndighed. Oplysninger derfra skal derfor vurderes kritisk og kan ikke stå alene som individuel medicinsk rådgivning.

Er hypnotisk støtte relevant for dig?

Et forløb kan være relevant, hvis du:

  • overvejer eller allerede befinder dig i en udtrapningsproces
  • ønsker støtte til den følelsesmæssige og mentale del
  • er indstillet på selv at arbejde med øvelser mellem sessionerne
  • ønsker større ro, handlekraft og kontakt med dine egne ressourcer
  • forstår, at hypnose ikke erstatter farmakologisk rådgivning eller akut hjælp

Hypnose er ikke nødvendigvis det rette tilbud, hvis du befinder dig i en akut psykisk krise. Jeg indleder ikke et almindeligt coachingforløb ved akut selvmordsfare, akut psykose, mani, svær forvirring eller andre tilstande, som kræver øjeblikkelig hjælp. I Region Sjælland kan du ringe 1818 ved behov for akut psykiatrisk hjælp. Ring 112 ved livsfare.

Praktisk information

📍 Sted: VesterHypnose, Østergade 66, st. th., 4000 Roskilde
📞 Start: Gratis afklarende samtale
🌀 Forløb: Typisk 3–8 sessioner
🎧 Hjemmetræning: Individuelt tilpassede hypnoser og selvhypnoseteknikker
Telefon: +45 22 21 37 81
E-mail: simon@vesterhypnose.dk

Vil du undersøge, om jeg er den rette støtteperson?

Du behøver ikke love dig selv eller andre, at udtrapningen skal forløbe på en bestemt måde. Det første skridt kan blot være at undersøge, hvilken støtte du har brug for.

I den gratis samtale taler vi åbent om dit behov, mine faglige grænser og om et forløb hos VesterHypnose giver mening for dig.

Book forsamtale
Ring nu +45 22213781

Læs om pris, penge og alt det der.

Relateret

Hvis du også oplever udfordringer relateret til udtrapning af psykofarmaka, kan du med fordel læse mere om
Angst
Stress
Tristhed
Søvnproblemer
Afhængighed
PTSD
Seksuelle udfordringer
Depression