Kvinde 28 år 4. juni 2022

Kære Simon Hvor er det vildt at sige, at jeg nu har rundet 3 uger uden at have røget en cigaret – efter at der var været en del at af mit liv de sidste 9 år. Jeg har tidligere forsøgt at stoppe, men hver gang har det været megasvært og bare en irriterende situation at være i. Denne gang har været en helt anden oplevelse. Jeg syntes nu stadig, at det var rart at ryge, men jeg havde ikke lyst til at være ryger længere, og derfor opsøgte jeg dig. Jeg var motiveret til at lægge det på hylden og du har hjulpet mig med at styrke min rygrad, så det er nemmere at lade være. Det er ikke fordi jeg ikke har lyst til cigaretter i forskellige sociale sammenhænge, men jeg trænger ikke til det og jeg har ikke svært ved at sige nej, hvis tanken strejfer mig. Jeg synes heller ikke jeg har haft de samme abstinenser, som jeg har oplevet ved tidligere forsøg på at stoppe. Så, Simon, tusinde tak for at hjælpe mig med at hjælpe mig selv! Det er skønt være sluppet for: – Min stå-op cigaret – Min gå-i-seng cigaret – Mine før-mad cigaretter – Mine efter-mad cigaretter – Mine vente-på-bussen cigaretter – Mine arbejdspause-cigaretter – Mine jeg-keder-mig cigaretter – Mine fest-cigaretter Det er skønt nu at vide – At mine lunger får det bedre – At mit hjerte får det bedre – At min hud bliver sundere – At mine tænder ikke bliver grimmere pga. røg – At jeg ikke længere lugter af askebæger – At jeg nu kan skubbe mig selv mere til træning – At jeg kan blive et sundere og gladere mig! Igen tak for hjælpen. Jeg krydser fingre for at den her positive oplevelse fortsætter, og at jeg stadig vil synes, det er nemt. Og selvom det da var hyggeligt, håber jeg, at vi ikke ses igen! Venlig hilsen Ikke-rygeren